Handelsbetingelser for Love & Lace
Disse handelsbetingelser gælder for køb hos Love & Lace.
Bemærk, at der gælder forskellige vilkår for køb foretaget på loveandlace.dk og køb foretaget i vores fysiske butik.
Priser
Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) og inkl. moms.
Vi tager forbehold for prisfejl, udsolgte varer og andre åbenlyse fejl på hjemmesiden.
Betaling på loveandlace.dk
Ved køb på loveandlace.dk håndteres betalingen gennem Shopifys betalingsløsning.
De tilgængelige betalingsmetoder fremgår ved checkout.
Ved webshopkøb trækkes betalingen som udgangspunkt først, når ordren afsendes.
Efter gennemført bestilling modtager du en ordrebekræftelse på e-mail.
Betaling i fysisk butik
Ved køb i vores fysiske butik håndteres betaling gennem SumUp.
Vi accepterer de betalingsmetoder, der understøttes af vores SumUp-løsning, herunder Visa, V Pay, Mastercard, Maestro, American Express, Apple Pay, Google Pay, kontaktløs betaling, Diners Club, UnionPay, Discover og JCB.
Konfirmationskjoler på loveandlace.dk
Vi har ikke vores konfirmationskjoler på lager. Når du bestiller en konfirmationskjole på loveandlace.dk, produceres en ny kjole efter din bestilling.
Den normale leveringstid er ca. 10-14 dage. I travle perioder kan leveringstiden dog være op til 2 måneder. Vores travleste periode ligger typisk fra februar til maj.
Vi anbefaler derfor altid at bestille i god tid. Sidste ordinære bestillingsdato for sæsonen er 30. januar.
På hjemmesiden kan der kun bestilles de modeller, størrelser og varianter, der tilbydes på den enkelte produktside. Ønsker du individuelle ændringer i designet, skal kjolen bestilles i vores fysiske butik.
Levering og fragt
Vi sender med GLS og PostNord.
Fragt i Danmark koster 49 kr.
Levering til andre lande kan ske efter individuel aftale. Kontakt os på kontakt@loveandlace.dk inden bestilling.
For øvrige varer på lager er leveringstiden som udgangspunkt op til 7 dage. Varer, der skal bestilles hjem, kan have en leveringstid på op til 4 uger.
De oplyste leveringstider er forventede leveringstider. Hvis der opstår en væsentlig forsinkelse på din ordre, kontakter vi dig.
Køb på loveandlace.dk
Fortrydelsesret
Ved køb på loveandlace.dk gælder reglerne om fortrydelsesret ved fjernsalg.
Som forbruger har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager varen, medmindre købet er omfattet af en lovbestemt undtagelse fra fortrydelsesretten.
Ønsker du at fortryde dit køb, skal du inden for fristen give os tydelig besked på kontakt@loveandlace.dk.
Ved almindelig fortrydelse betaler kunden selv omkostningerne ved returnering.
Varen skal returneres forsvarligt emballeret. Kunden hæfter for en eventuel værdiforringelse, der skyldes anden håndtering af varen end den, der er nødvendig for at fastslå varens art, egenskaber og funktion.
Tilbagebetaling sker efter reglerne i forbrugeraftaleloven.
Køb i fysisk butik
Ingen returret
Ved køb i vores fysiske butik gælder der ikke den samme lovbestemte 14 dages fortrydelsesret som ved køb på loveandlace.dk.
Love & Lace tilbyder ikke returret på varer købt i vores fysiske butik.
Dette gælder også kjoler, som bestilles og produceres til kunden efter en prøvning.
Når en kjole er bestilt, kan ordren ikke annulleres, og den bestilte størrelse kan ikke efterfølgende ændres.
Manglende returret påvirker naturligvis ikke kundens lovbestemte reklamationsret ved fejl eller mangler.
Tilbehør købt i butik
Tilbehør købt i vores fysiske butik kan ikke returneres mod tilbagebetaling.
Tilbehør kan ombyttes til en anden vare efter vores gældende ombytningsbetingelser.
Designændringer
Individuelle designændringer tilbydes kun ved bestilling i vores fysiske butik.
Designændringer aftales med kunden inden bestilling og er som udgangspunkt mod betaling.
Når en kjole produceres med individuelle ændringer efter kundens ønsker, kan den ikke returneres eller ombyttes, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning.
Brudekjoler
Brudekjoler sælges udelukkende gennem vores fysiske butik og kan ikke bestilles på loveandlace.dk.
Brudekjoler bestilles efter prøvningen og kan have en leveringstid på op til 6 måneder.
Der er ingen returret på brudekjoler købt eller bestilt i vores fysiske butik.
Eventuelle designændringer aftales i forbindelse med bestillingen og kan medføre en merpris.
Love & Lace udfører som udgangspunkt ikke skræddertilretninger, men vi anbefaler gerne skræddere. Tilretninger er ikke inkluderet i kjolens pris, medmindre andet specifikt er aftalt.
Booking og aflysning
Priser på prøvninger fremgår altid af vores bookingsystem og kan variere afhængigt af den valgte prøvning.
En booking kan aflyses uden gebyr indtil 12 timer før den bookede tid.
Ved aflysning mindre end 12 timer før prøvningen eller ved udeblivelse opkræves et gebyr på 500 kr.
Ved gennemførelse af en booking accepterer kunden vores booking- og aflysningsbetingelser.
Reklamation
Som forbruger har du 2 års reklamationsret i henhold til købeloven.
Reklamationsretten gælder både køb på loveandlace.dk og køb i vores fysiske butik og gælder fejl og mangler ved varen.
Hvis du ønsker at reklamere over en vare, skal du kontakte os på kontakt@loveandlace.dk med en beskrivelse af problemet og gerne billeder.
Hvis reklamationen er berettiget, håndteres den i overensstemmelse med købelovens regler, og Love & Lace afholder de nødvendige omkostninger i forbindelse med reklamationen.
Farver, materialer og håndlavede detaljer
Vi gør vores bedste for at gengive farver, materialer og detaljer så korrekt som muligt på loveandlace.dk. Farver kan dog variere afhængigt af skærmindstillinger.
Vores kjoler kan indeholde håndlavede og håndforarbejdede detaljer. Der kan derfor forekomme mindre variationer i eksempelvis blonder, perler, broderier og placering af detaljer fra kjole til kjole.
Sådanne naturlige variationer betragtes ikke i sig selv som en fejl eller mangel.
Personoplysninger
Når du handler eller booker hos Love & Lace, behandler vi de personoplysninger, der er nødvendige for at gennemføre din ordre eller booking.
Du kan læse mere om vores behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.
Kontakt
Love & Lace
Drives af Heartie ApS
CVR: 46689305
Hovedvejen 9B, 1. th.
2600 Glostrup
E-mail: kontakt@loveandlace.dk
Telefon: 71 94 50 50